Negleklip på hunden

Negleklip på hunden kan være en udfordring, især hvis hunden ikke er blevet vænnet til det helt fra hvalp. Med shih tzu hunde er der den ekstra udfordring, at de er meget sensitive på deres poter / ben. Plus neglene kan være svære at komme til for alt den pels.

Negleklip på hunden – Gone bad!

Theó havde en meget uheldig oplevelse med negleklipning. Han er en af de hunde, der desværre ikke er blevet vænnet til det nok, og han er super følsom på sine forben. Derfor er klipning af pels på benene og negleklip aldrig blandt vores sjoveste øjeblikke sammen. Men vi øver os ofte og bortset fra sidste gang, er der heldigvis sket fremskridt.

Don’t move

Theó lavede et lille ryk med poten, men timeingen af det ryk var fatal. Det var nemlig i samme sekund, som jeg klippede med neglesaksen. Resultatet var en negl, der styrtblødte. Enkle gange har vi prøvet en negl, der drypper lidt blod, hvis den bliver klippet en tand for kort. Denne gang var der vitterligt en sø af blod omkring Theós pote.

Hvordan stopper man blødningen?

Ved mindre uheld kan blødningen stoppes med at komme hvedemel på poten. I praktis kommer du mel i en skål og putter poten i. I dette tilfælde stoppede det faktisk også blødningen, men så snart Theó gik på poten, sprang det op igen.

Ved en blødning så voldsom skal man tage en våd karklud og holde den presset ind på neglen i 10 minutter. Kluden må ikke fjernes eller lette på presset. Det er derfor et 2-3 mands job. En til at holde hunden stille og 2 der skiftes til at holde presset med kluden.

Hvad skal man også huske på?

Da vi endelig havde fået blødningen stoppet, gav vi poten forbinding på. Dels hvis den skulle begynde at bløde igen, men især for at der ikke skulle komme snavs i blodbanerne. Når der er åben ind til bladbanerne på den måde, men der nemt komme betændelse, hvis der kommer snavs i såret. Hvis det sker, skal hunden straks til dyrelægen og få antibiotika. Symptomer man skal holde øje med er, om hunden slikker meget på såret. Mærk også efter om poten bliver varm eller hæver op. Sammenlign med den raske pote.

Theó gik med forbindingen resten of dagen. De næste par dage havde han sok på poten, når han var ude. Netop for at undgå snavs.

Tapper lille fyr

Theó med sok
Theó fik sok på, for at undgå snavs i såret

Theó er en tapper lille fyr og han tog det hele meget flot. På intet tidspunkt viste han tegn på smerte (selvom det helt sikkert må havde gjort ondt) og han sad forholdvist roligt mens han fik pres på neglen.

Hund, pote og negl har det fint igen og der går heldigvis noget tid, før den negl trænger til at blive klippet igen.

Negleklip på hunden kan ofte klares hos dyrelægen, hvis man ikke selv har mod på opgaven.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *